Nåle, piercinger, snit med mere
Af hensyn til sygdomme og betændelse skal der bruges sterile redskaber.
Skamfering og skader. Meget yderligt placerede og tynde piercinger kan rykkes ud, hvis de udsættes for stærkt træk. Brug professionelle piercere og sikre dig at hygiejnen er i orden.
Ved snit med kniv eller lignende. Vær opmærksom på ikke at snitte i nærheden af større blodårer og vær opmærksom på faren for sygdomme overført via blod, brug handsker og sterile redskaber.
 
Firstfucking
Uanset om det er fistfucking i skeden eller i endetarmen, skal der bruges glidecreme og god tid til udvidelsen, så der ikke opstår skader. Ved skiftende partnere bør der bruges handsker, for ikke at risikere seksuelt overførte sygdomme.
 
Urinrørsstimulation
Vær opmærksom på faren for infektion, brug sterile redskaber
 
Sæd
Kan indeholde sygdomsfremkaldende virus, for eksempel HIV.
 
Urin
Urin fra raske personer er sterilt og dermed ufarligt, mens urin fra syge personer indeholder bakterier.
 
Afføring
Afføring indeholder mange bakterier med fare for overførelse af sygdomme. 
 
Blænding
Vær opmærksom på, at dårligt udformede øjenbind kan give et kraftigt tryk mod øjet.
Den dominerende part skal være meget opmærksom på fald, lette forhindringer kan blive farlige for en blændet person
 
Åndedrætskontrol
Kontrol af åndedræt kan bruges som dominans. Vær opmærksom på, at det kan være meget farligt, vi kan derfor ikke opfordre nogen til at dyrke åndedrætskontrol. Hvis du alligevel gør det, er de allervigtigste sikkerhedsforanstaltninger beskrevet nedenfor, se en uddybende beskrivelse i SMil-bladet nr. 2 fra 2002.
·         Leg aldrig med åndedrætskontrol, når du er alene.
·         Vær sikker på, at det der hindrer åndedrættet kan fjernes meget hurtigt.
·         Brug så vidt muligt åndedrætskontrol ved en aktiv handling, for eksempel at holde hånden for munden, så grebet løsnes hvis den dominerende besvimer.
·         Pas på med at blokere munden, så den dominerede ikke kan kaste op, hvis der skulle opstå et ildebefindende.
·         Sørg altid for at have en eller anden form for stopkode, vælg signaler der ikke kan overses eller overhøres.
·         Vær opmærksom på, at den dominerende part skal være meget opmærksom, da en stærkt seksuelt ophidset person ikke altid er i stand til at sige fra.
·         Brug god tid på at lade den dominerede komme sig over oplevelsen.
 
Kroge og hejseværk til ophæng
Sørg for at kroge er monteret, så de kan bære personen, specielt hvis det drejer sig om ophængning. Kroge bør skrues op i de bærende bjælker, da selv mere solide loftsbeklædninger af brædder kan løsne sig under vægten af en person, særligt hvis personen bevæger sig voldsomt for eksempel ved orgasme.
Vær ekstra opmærksom ved ophæng i lodrette rawlplugs da de kan glide ud, hvis der er valgt forkert materiale, eller hvis de er monteret forkert.
Hejseværk bør have sikkerhedsbremse, så den ophængte ikke risikerer at falde ned, hvis partneren mister grebet.
 
Snore til ophæng
Benyt ståltråd eller endnu bedre kunststofsnore til ophængning. Få oplyst snorenes bæreevne, så du er sikker på, at de kan bære en person, også når personen bevæger sig voldsomt.
Benyttes der kæder til ophæng, skal de være svejsede, så de enkelte led i kæden ikke kan åbne sig, med risiko for at den ophængte falder ned.
 
Reb og manchetter
Vær opmærksom på at reb eller manchetter omkring halsen, specielt hvis de strammer på forsiden af halsen, kan medføre kvælning. Skal der være et træk på halsen, bør trækket være bag om nakken, hvor der ikke er risiko for kvælning.
Pas på med manchetter eller reb omkring håndledet hvis de strammer på undersiden af håndledet, det giver risiko for at stoppe for blodforsyningen til hænderne. Ved ophængning eller større træk på håndledet bør trækket være fra oversiden af håndledet og ind gennem hånden. Det er derfor en god ide at anskaffe specielle ophængsmanchetter.
Skarpe kanter på kæder eller manchetter kan gnave sig ind i huden og derved give ubehagelige og blivende skader på hud og ikke mindst underliggende nerver.
 
Spænde og løsne
Ved stående eller liggende opspænding, er det vigtigt at være opmærksom på den opspændtes balance. Bind oppefra og ned og løs personen nedefra og op, ellers er der fare for, at en stående person falder, når overkroppen er løsnet, mens benene stadig er bundne.
 
Blå hænder
Vær opmærksom på, om den ophængte begynder at få blå hænder eller fødder, det er tegn på at der kommer for lidt blod ud til hånden eller foden, og personen bør derfor straks tages ned.
 
Hurtig befrielse
Bundne personer kan gå i panik, få et ildebefindende eller lignende. Hav derfor altid værktøj i nærheden, der kan bruges til at løsne den bundne person. Værktøjet kan være kniv eller saks til reb og læder samt en boltsaks til metalkæder og lignende.
 
Vacum beed
Vær opmærksom på faren for kvælning, hvis åndehullet forskydes eller tilstoppes
 
Slagredskaber
Hånden er det bedste redskab at starte med, det giver en god fornemmelse af, hvor hårdt man slår.
Øvelse er vigtigt, så redskaberne altid rammer på de tilsigtede steder.
 
Piske
Læderstrimler bør afrundes, så der ikke er skærende kanter
Gummistrimler slår hårdere end læderstrimler
Groft reb kan flå huden
Bambus flækker meget let og får derved skærende skarpe kanter
 
Klemmer
Vær opmærksom på blodforsyning, lad ikke klemmerne sidde for længe. Almindelig tøjklemmer af træ bør normalt ikke sidde mere cirka 20 minutter. Vær opmærksom på, at den værste smerte kommer, når klemmerne skal tagets af.
 
Stearin og ild
Lys lavet af paraffin brænder ikke så meget som lys lavet af rigtig stearin, da stearinen har et mere specifikt smeltepunkt. Stearin fra fyrfadslys er meget varmere end stearin fra faste lys, og det er svært at styre mængden af stearin. Dryp stearinen i hånden, før den dryppes på masochisten, dels for at vurdere, hvor hårdt den brænder, og dels for at tage den sø af stearin der dannes, så antal og placering af dråberne kan styres.
 
Elektrostimulans
Brug professionel udstyr, så der ikke er fare for utilsigtede højre strømstyrker. Vær opmærksom på, at elektricitet kan være dødelig for mennesker med hjerteproblemer, og det ikke er alle, der selv er klar over, at de lider af hjerteproblemer.
 
Brændenælder
Vær opmærksom på at nogle personer er allergiske overfor brændenælder.