Udover at arrangere en uovertruffen fest og fejre SMil var målet også at samle hele miljøet, og vise, at det er muligt at hæve sig over intern strid og samles omkring det overordnede formål. Noget som klart blev opfyldt. Internt kom der både nuværende og tidligere SMilister fra hele landet, og eksternt var samtlige større BDSM-grupper repræsenteret i større eller mindre grad. Derfor var det også en skøn broget og frisindet forsamling der fyldte Cafe Kongehuset. Her var alt fra læderklædte dominaer over gummiklædte gummislaver til transer og officerer.
Det fyldte og spændende program var helt sikkert noget af det, der trak mange til huse. Næsten uanset hvad ens lyst er til, var der noget som kunne pirre den. Strøm, blod, bondage og grumme forhørslege var blot nogle få eksempler, og da hovednavnet Arisue Go gik på kogte salen af begejstring. Det er trods alt ikke hver dag, at landet bliver gæstet af en japansk stormester i bondage.
Også gæsternes egne aktiviteter bidrog til stemningen i det store legerum, ligesom Latex Logens spændende aggregater tiltrak et stort publikum. Faktisk så mange at fodmassagen til kvinder der foregik i samme rum blev presset for plads. Men det må vist være et af de berømte luksusproblemer.
At festen blev så stor en succes skyldes naturligvis de mange gæster og deres store lyst til at bidrage positivt til festen. Men frem for alt skyldes den en stor gruppe frivillige og deres kæmpe arbejde med festen både på dagen og især i det kæmpe forarbejde. Her må vi bestemt ikke glemme Stig fra Manifest. Kombinationen af hans erfaring som professionel festarrangør og vores entusiasme var det som skabte succesen. Derfor er det næppe heller sidste gang, vi vil arbejde sammen.