Prøv jer frem til I finder det, der virker bedst for jer. Start med mindre belastende ophængning eller fastspænding og gerne i lidt kortere tid, ingen har taget skade af for lidt, højest fået lyst til mere næste gang.
Ved langtidsfastspænding. Vær opmærksom på stillinger som kan give mangelfuld blodforsyning og sovende lemmer
 
Kroge og hejseværk til ophæng
Sørg for at kroge er monteret, så de kan bære personen, specielt hvis det drejer sig om ophængning. Kroge bør skrues op i de bærende bjælker, da selv mere solide loftsbeklædninger af brædder kan løsne sig under vægten af en person, særligt hvis personen bevæger sig voldsomt for eksempel ved orgasme.
Vær ekstra opmærksom ved ophæng i lodrette rawlplugs da de kan glide ud, hvis der er valgt forkert materiale, eller hvis de er monteret forkert.
Hejseværk bør have sikkerhedsbremse, så den ophængte ikke risikerer at falde ned, hvis partneren mister grebet.
 
Snore til ophæng
Benyt stålwire eller endnu bedre kunststofsnore til ophængning. Få oplyst snorenes bæreevne, så du er sikker på, at de kan bære en person, også når personen bevæger sig voldsomt.
Benyttes der kæder til ophæng, skal de være svejsede, så de enkelte led i kæden ikke kan åbne sig, med risiko for at den ophængte falder ned.
Wire eller kæder bruges sammen med manchetter der er beregnet til ophæng, så der ikke er risiko for at stoppe for boldforsyningen eller skamferinger.
 
Reb og manchetter
Vær opmærksom på at reb eller manchetter omkring halsen, specielt hvis de strammer på forsiden af halsen, kan medføre kvælning. Skal der være et træk på halsen, bør trækket være bag om nakken, hvor der ikke er risiko for kvælning.
Pas på med manchetter eller reb omkring håndledet hvis de strammer på undersiden af håndledet, det giver risiko for at stoppe for blodforsyningen til hænderne. Ved ophængning eller større træk på håndledet bør trækket være fra oversiden af håndledet og ind gennem hånden. Det er derfor en god ide at anskaffe specielle ophængsmanchetter.
Skarpe kanter på kæder eller manchetter kan gnave sig ind i huden og derved give ubehagelige og blivende skader på hud og ikke mindst underliggende nerver.
 
Spænde og løsne
Ved stående opspænding er det vigtigt at være opmærksom på den opspændtes balance. Bind oppefra og ned og løs personen nedefra og op, ellers er der fare for, at en stående person falder, når overkroppen er løsnet, mens benene stadig er bundne.
 
Blå hænder
Vær opmærksom på, om den ophængte begynder at få blå hænder eller fødder, det er tegn på at der kommer for lidt blod ud til hånden eller foden, og personen bør derfor straks tages ned.
 
Hurtig befrielse
Bundne personer kan gå i panik, få et ildebefindende eller lignende. Hav derfor altid værktøj i nærheden, der kan bruges til at løsne den bundne person. Værktøjet kan være kniv eller saks til reb og læder samt en boltsaks til metalkæder og lignende.
 
Vacuum bed

Vær opmærksom på faren for kvælning, hvis åndehullet forskydes eller tilstoppes